Solceller og solfangere

Solceller og solfangere kan, i de fleste tilfælde, opsættes uden tilladelse fra kommunen, men du skal være opmærksom på, om der, for din ejendom, er regler der regulerer opsætning af solceller og solfangere

Opsætning af solceller og solfangere

Solceller og solfangere kan, i de fleste tilfælde, opsættes uden tilladelse fra kommunen, idet etableringen hverken udvider etagearealet eller medfører en væsentlig anvendelsesændring. Du skal dog være opmærksom på, om der er en lokalplan eller byplanvedtægt, der regulerer opsætning af solceller og solfangere, eller om bygningen er bevaringsværdig. 

Du kan søge på din adresse, og se gældende lokalplaner og byplanvedtægter her:
Link til gældende lokalplaner og byplanvedtægter

Du kan søge på din adresse og se bevaringsværdige bygninger her:
Link til oversigt over bevaringsværdige bygninger

Solceller og solfangere, som etableres på en bygning, bliver en del af den samlede bygning. Dette betyder at bebyggelsen efter etableringen af solcellerne og solfangerne, skal leve op til de højde- og afstandskrav, der findes i bygningsreglementets kapitel 8. 

Når opsætningen af anlægget er udført, anbefales det, at du opdaterer ejendommens BBR-oplysninger (Bygnings- og Boligregisteret).

Oplysningerne kan sendes med e-mail til bbrbolig@hvidovre.dk

Det anbefales også, at du kontakter dit forsikringsselskab for at høre, hvad de kræver af registreringer. 

 

Center for Plan og Miljø - Byggesagsteamet

Hvidovrevej 278
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Center for Plan og Miljø

Almindelig mail: byggesag-erhverv@hvidovre.dk

Du kan ringe til Byggesagsteamet i disse tidsrum:

Mandag: 09.30-11.30 og 13.00-14.30
Tirsdag: 09.30-11.30 og 12.30–14.30
Onsdag: Lukket
Torsdag: 12.30-15.00
Fredag: 09.30-11.30

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.