Anvisning af boliger sker efter almenboliglovens § 59 ud fra en konkret individuel vurdering af den enkelte ansøgers behov for en bolig. Kommunen kan kun anvise bolig til borgere, som har et påtrængende boligsocialt behov. I kommunens vurdering vil bl.a. følgende kriterier indgå :
- Ældre, der har brug for ældrevenlig bolig
- Personer, der på grund af sygdom eller handicap har brug for anden bolig
- Personer, der på grund skilsmisse/samlivsophør (minimum 2 års samliv) har brug for anden bolig
- Personer, der modtager overførselsindkomst og ønsker mindre og billigere bolig
- Unge, der bor i en ungdomsbolig o.lign., og som er i fast arbejde
- Anden social begivenhed som har forårsaget behov for en bolig. Det kan bl.a. være følgende forhold :
- For at kunne hjemtage eller have samvær med anbragte børn
- Borgere som hidtil har været på institution
- Borgere som har mistet bolig på tvangsauktion
- Børnefamilie uden bolig
Ved tildeling af boliger vil en vurdering af den boligsøgendes tilknytning til kommunen tillige indgå.