Der må gerne sidde klips eller tape på papiret, bare det er rent og tørt.
Ja tak - det skal i din beholder til papir:
- Aviser og ugeblade
- Reklamer og magasiner
- Kuverter og rudekuverter
- Printerpapir
- Bøger uden hård ryg
Nej tak - det må ikke sorteres som papir:
- Pap og papir skal sorteres for sig. Alt, der er tyndere end karton, er papir
- Papir som er vådt og snasket skal i restaffald
- Papir med madrester, fx havregrynsposer skal i restaffald
- Brune papirposer skal i pap
- Gavepapir skal i restaffald
- Bøger med hård ryg
Bøger
Er bøgerne ikke i stykker? Aflevér dem til genbrug (fx. en genbrugsbutik, byttebiksen eller genbrugspladsen). Har du store mængder af bøger til udsmidning, skal de afleveres på genbrugspladsen og afleveres i containeren til papir og bøger. Du må ikke komme store mængder bøger med hård ryg i papirbeholderen derhjemme da bøger gør kvaliteten af det genanvendte papir dårligere på grund af de hårde limrygge og bogomslag. På genbrugsstationen bliver limryggene skåret af, så papiret kan genanvendes bedre.
Vådt og beskidt papir skal til restaffald.
Som institution, kan man vælge at bestille en container til bøger hos en ekstern renovatør. Her vil bøger så sendes til korrekt behandling. Dette er noget institutionen selv skal betale for.