1. Gennemgå retningslinjerne
Ønske – behov
Ejer ønsker at ændre eksisterende affaldsløsning eller har ved nyt byggeri behov for at etablere en affaldsløsning.
Gennemgå retningslinjer
Ejer skal gennemgå nærværende retningslinjer nøje, med henblik på udarbejdelse af et projektforslag, inden henvendelse til Hvidovre Kommune.
2. Udarbejd projektforslag
Projektforslag
Ejer skal udarbejde et projektforslag på baggrund af retningslinjernes krav og hensyn.
Et projektforslag skal indeholde:
- Kort beskrivelse af projektet, herunder baggrund og formål, adresse og kontakt oplysninger.
- Boligantal og -type (boligtypen er f.eks. enfamiliehus, lejlighed eller værelse).
- Kapacitetsberegning, med angivelse af antal beholdere og standpladser.
- Systemvalg, i form af beholdertyper, størrelse og eventuelle kombinationer.
- Oversigtskort med bebyggelse eller ejendom og omgivende bebyggelse
- Angiv adgangsforhold for både brugere og renovatør som f.eks. hoveddøre, trappe opgange, stisystem, vejforhold, vendearealer, beholderplacering og omfang.
Helhedsplan
Ved områder med større sammenhængende bebyggelser, der har mulighed for at dele storparceller til flere ejere, skal projektforslaget omfatte en helhedsplan, der redegør for affaldshåndteringen for den samlede bebyggelse.
De enkelte storparceller skal overholde helhedsplanen inden for egen entreprisegrænse, som del af den overordnede fællesløsning i bebyggelsen. Ved tilmelding skal der oprettes en aftale om fælles affaldshåndtering for alle parter i området, en såkaldt puljeordning.
Øvrige tilladelser
Affald og genbrug tager kun stilling til placering af affaldsøer og om der kan tømmes affald.
Der kan være behov for, at ejer indhenter tilladelser fra andre myndigheder, fx byggetilladdelser og vejmyndigheder i forhold til tømning fra offentlig vej, bygningsmyndigheden i forhold til tilgængelighed eller nedlæggelse af affaldsskakte og lignende i henhold til gældende bygningsreglement.
Hvidovre Kommune kan kræve dokumentation for, at relevante tilladelser er indhentet.
3. Få en udtalelse
Udtalelse fra Affald og Genbrug
På baggrund af projektforslaget kan Affald og Genbrug give en udtalelse om, hvorvidt den fremtidige håndtering af husholdningsaffald er mulig.
Udtalelsen vil indeholde generelle forbehold og evt. specifikke forbehold for selve projektet, som ejer er forpligtet til at overholde.
4. Etablering
Etablering
Ejer etablerer hele eller dele af den fremtidige affaldshåndtering.
5. Kontakt Affald og Genbrug efter etablering
Ibrugtagning
Senest 14 dage inden den forventede ibrugtagning skal Affald og Genbrug adviseres om projektets færdiggørelse.
Affaldshåndteringen skal være etableret i tilstrækkelig grad, hvilket bl.a. betyder, at beholderne er færdigmonteret og anlægsarbejdet fuldendt, så vej- og tilgængelighedsforhold kan vurderes.
6. Få igangsat tømning
Affald og Genbrug besigtiger
Med henblik på ibrugtagning besigtiger Affald og Genbru anlægget.
Tilmelding
Ved ibrugtagning sørger Affald og Genbrug for intern orientering, med henblik på oprettelse og tilmelding, driftsplanlægning, eventuel opstilling af kuber og eventuel hjemtagning af eksisterende materiel. Gælder dog ikke restaffaldsbeholdere.
Informationer
For tilmelding har Affald og Genbrug bl.a. behov for følgende:
- Ejeroplysninger, herunder kontaktperson.
- Ejendomsnummer.
- Boligantal og -type, fordelt på adresser (boligtypen er f.eks. enfamiliehus, lejlighed eller værelse).
- Opdateret oversigtskort bl.a. med angivelse af relevante beholdere.
7. Tag affaldsløsningen i brug
Information til beboere
Det påhviler ejer at orientere brugerne om bebyggelsens affaldshåndtering.
Tømning ved Hvidovre Kommune
Affald og Genbrug sørger for jævnlig tømning af beholderne, i henhold til fastlagte kapacitet og tømningsfrekvens.
Drift og vedligehold
Det påhviler ejer jævnligt at sørge for systemets funktionsduelighed, herunder tilgængelighed, service og vedligehold.