Toiletbesøg under en krisesituation

I tilfælde af en krise kan du risikere, at toilettet ikke virker. En strømafbrydelse kan fx forhindre, at spildevandet kan pumpes væk fra din bolig. Derfor er det vigtigt, at du holder dig orienteret om retningslinjer fra kommunen eller dit lokale vand- eller spildevandselskab.

Hvad gør du, hvis toilettet ikke virker?

Hvis du ikke kan trække ud i toilettet, skal du opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald. Luk posen forsvarligt og smid den ud som restaffald. Bor du i en opgang med affaldsskakt, anbefales det, at du ikke anvender affaldsskakten, men i stedet bærer posen ned i containeren.

Du kan forberede dig ved at have affaldsposer, som kan sættes i en spand eller i toiletkummen, før du besørger i posen, og som du lukker forsvarligt bagefter. Læg evt. først et hygiejnebind eller toiletpapir i posen for at opsuge væde. Du skal bruge nogle solide poser, som kan lukkes. 

Du kan godt tisse i toilettet uden at trække ud, men undgå at smide toiletpapir i. Toiletpapir skal, i lighed med bind eller bleer, i en beholder med låg, du har foret med en affaldspose. Posen smides ud som restaffald.

Der bør altid være vand i vandlåsen til toilettet for at hindre lugt og rottebesøg - også selv om toilettet ikke kan benyttes som normalt. Opsamlet regnvand kan evt. bruges til at fylde vandlåsen op.

Under en krise er det ekstra vigtigt at holde god hygiejne i forbindelse med toiletbesøg. Det er en god idé at have følgende i hjemmet:

  1. Toiletpapir
  2. Vådservietter og anden hånddesinfektion
  3. Solide affaldsposer til restaffald, som kan lukkes f.eks. med en knude
  4. Bleer/menstruationsbind/andet som kan suge væde (til at opsuge væske fra afføring i posen)

Læs Miljøstyrelsens anbefaling omkring forberedelse på kriser: Forberedt på kriser - Miljøstyrelsen

Affald og genbrug

Vej og Park - Affald og genbrug
Høvedstensvej 19-21
2650 Hvidovre

Telefon: 3639 3639

Send sikker mail til Affald og Genbrug

Almindelig mail: affald@hvidovre.dk

Telefonisk henvendelse

Mandag kl. 09.00 - 13.30
Tirsdag kl. 09.00 - 13.30
Onsdag kl. 09.00 - 13.30
Torsdag kl. 10.00 - 13.30
Fredag kl. 09.00 - 11.30

Personlig henvendelse

Kun efter aftale.

Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.