Mindre ejendomme defineres her som etageboliger med højst 25 boliger. Ordningen for mindre etageejendomme er tiltænkt mindre etageejendomme uden en egentlig vicevært.
Hvad tilbyder kommunen?
Etageejendomme kan have løsninger med miljøbokse eller miljøskabe til farligt affald. Det er ejendommens affaldsansvarlige, der bestiller afhentning af miljøboksen. Hvilken løsning til farligt affald man har vil afhænge af størrelsen på etageejendommen.
Ordningen fungere sådan, at ejendommen får materiel til farligt affald. Dette materiel placeres på et fælles areal og benyttes løbende af alle ejendommens beboere i fællesskab.
Der kan leveres op til 4 røde miljøbokse til jeres kemikalier. Ved etageejendomme mellem 10-25 boliger, er der også mulighed for at få et mindre miljøskab, der kan indeholde 4 miljøbokse.
Størrelse på etageejendommen |
Beholdere til farligt affald |
Færre end 10 boliger |
Op til 4 røde miljøbokse |
10-25 boliger |
4 røde miljøbokse eller et lille miljøskab med plads til 4 miljøbokse. |
Hvem kan benytte denne affaldsordning?
Ordningen er fortrinsvis til små ejendomme med under 25 boligenheder. Ejendomme med under 25 boligenheder som ønsker et skab til farligt affald, kan kontakte Hvidovre Kommune for at få en vurdering af, om det kan lade sig gøre. Det er Hvidovre Kommune, der beslutter, hvilken løsning en ejendom skal tilsluttes.
Ordningen for farligt affald er obligatorisk.
Hvilken type affald kan afleveres via denne affaldsordning?
- Farligt affald
- Lyspærer
- Batterier
- Småt elektronik*
*Læs mere om hvad der må komme i den røde miljøboks længere nede på siden under 'Sorteringsvejledning til den røde miljøboks'.
Hvordan afhentes det farlige affald?
Når de røde miljøbokse er ved at være fyldt op, skal ejendommen anmode om afhentning af det farligt affald på kommunens hjemmeside. Kommunens renovatør vil da hente samt ombytte de fyldte røde miljøbokse til kemikalier med nogle nye tomme kasser.
Der kan kun bestilles afhentning af kasserne når alle kasser er fyldte. Dette vil sige, har man 4 miljøbokse, skal alle 4 være fyldte, før der bestilles en afhentning. Dette er for at undgå at vores biler kører mere end nødvendigt.
Der hentes farligt affald hver 1. onsdag i måneden på bestilling. Der skal bestilles 2 hverdage inden.