Som boligforening kan man sætte fokus på at genbruge produkter ved at lave plads til et byttehjørne på et af fællesarealerne. Det giver beboerne mulighed for at stille brugte produkter til rådighed for naboerne, i stedet for at smide det ud.
Hvorfor genbruge ting? Genbrug handler i bund og grund om at bruge de samme ting igen og igen. Selvom du er vokset ud af dine gummisko, kan det sagtens være, at der er andre, der kan få glæde af skoene. Og hvis børnene er blevet for store til at lege med legetøjet, kan du i stedet give det videre til andre.
Find et tørt og tilgængeligt sted sammen med vicevært eller gårdlaug. Gerne tæt ved et affaldsrum, så det er nemt at bortskaffe kasserede ting korrekt bagefter.
Sørg for at placeringen ikke er til gene for skraldemanden eller andre.
Sæt en hylde, en reol eller et skab op. Supplér gerne med kasser, kroge eller knager.
En opslagstavle er god, hvis folk har møbler eller andre større ting.
Lav et skilt med ordensregler, så der er klare retningslinjer hvad der må stilles og hvad der ikke på stilles i byttehjørnet.
Byttehjørnet skal også være klart afmærket, så fx renovatøren ikke forveksler det med affald.
Informér beboerne om den nye genbrugsordning og om eventuelle ordensregler (fx at beboere selv skal fjerne deres uafhentede ting efter 2 uger).
Hav mindst én eller flere ansvarlige, der løbende sørger for at holde orden og fjerne ting, der ikke er afsætning på.
Lav et system, som kategoriserer tingene og viser, hvor de skal stå.
Vej og Park - Affald og genbrugHøvedstensvej 19-212650 Hvidovre
Telefon: 3639 3639
Send sikker mail til Affald og Genbrug
Almindelig mail: affald@hvidovre.dk
Telefonisk henvendelse
Mandag kl. 09.00 - 13.30Tirsdag kl. 09.00 - 13.30Onsdag kl. 09.00 - 13.30Torsdag kl. 10.00 - 13.30Fredag kl. 09.00 - 11.30
Personlig henvendelse
Kun efter aftale.
Send sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Har du brug for hjælp til at sende en sikker mail via MitID, er du velkommen til at kontakte Borgerservice. Vi hjælper gerne. Se kontaktoplysninger og generelle åbningstider nederst på siden.
...at et bytterum er lidt ligesom en gratis genbrugsbutik? Her kan du kvit og frit hente eller aflevere gode genbrugsting.
I kan downloade og printe materialerne til jeres byttehjørne.
Byttehjørneskilt
Byttehjørne skilt med billeder
Ordensregler for byttehjørnet