I 2025 kan du efter bestilling få flishugget grene/stammer d. 3. april, d. 2. juni, d. 18. september og d. 6. november. Hvis der kommer mange bestillinger, vil de efterfølgende dage også blive taget i brug efter behov.
De grene og stammer, du vil have flishugget, skal ligge ude foran din ejendoms skel. Grene og stammer, som ligger inde på din ejendom, vil ikke blive flishugget.
Sørg også for, at der ikke holder parkerede biler i vejen.
Vi lægger den færdige træflis på fortovet. Du skal flytte træflisen ind på din ejendom samme dag.
Det er den affaldsansvarlige/ejendomsfunktionærer der skal bestille flishugning enten via ejendomsportalen eller affald@hvidovre.dk.
Vi flishugger:
- Stammer og grene mellem 3-15 cm i diameter og 1-3 meter lange.
- Stammer og grene uden store sidegrene og uden rødder
Vi flishugger IKKE:
- Grene fra nåletræer
- Buske og mindre grene
- Rådne og indtørrede/smuldrende grene
- Sammenfiltrede grene
Du skal forudbestille flishugning hos Vej- og Parkafdelingen:
- Flishugning torsdag d. 3/4 skal være bestilt senest tirsdag d. 1/4.
- Flishugning mandag d. 2/6 skal være bestilt senest torsdag d. 29/5.
- Flishugning torsdag d. 18/9 skal være bestilt senest tirsdag d. 16/9.
- Flishugning torsdag d. 6/11 skal være bestilt senest tirsdag d. 4/11.
For at udnytte ressourcerne bedst muligt, bliver ruterne løbende fyldt op, som bestillingerne kommer ind, så du kan kun vælge den/de datoer, der er tilgængelige på bestillingssiden i selvbetjeningsløsningen, når du foretager din bestilling. På den tilmeldte dato vil der blive flishugget på din adresse mellem kl. 7.00 og kl. 15.30.