Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Sankthans i Rebæk Søpark

11. juni 2021
Hvidovre Kommunes traditionsrige sankthans-fest vender nu tilbage - dog i en lidt anderledes og coronavenlig udgave. 

Den 23. juni kan 1000 borgere komme til bål, sankthanstale af borgmester Helle Adelborg og koncert med bandet Rocazino. 

For at deltage skal man bestille en gratis billet her:

https://www.place2book.com/da/sw2/sales/g142z9bbc7


Arrangementet foregår med opdeling i 5 sektioner på 200 gæster. Hver sektion får sin egen ind- og udgang, toiletfaciliteter og bar. 

Musikken leveres af bandet Rocazino, der sidste år kunne fejre deres 40-års jubilæum. Rocazino er kendt for sange som ”All My Love”, ”Elsk mig i nat” og ”Ridder Lykke”. 

Retningslinjer for arrangementet 
Arrangementet følger myndighedernes corona-retningslinjer, og vi beder alle om hjælp til at sikre trygge forhold. 
Pladsen åbner kl. 19 for sektion A og D og kl. 19.30 for sektion B, C og E. Dvs. at der er et tidsrum på 30 minutter, hvor man kan ankomme. På din billet vil der være information om, hvilken sektion du bliver tildelt. For at få adgang skal man fremvise sin billet og Coronapas. Der sælges ikke billetter i døren.
 

Spejderne fra Vigar Stamme vil sælge kolde drikkevarer og snacks på pladsen. Af hensyn til hygiejne tages der kun imod kort og MobilePay.

Vi opfordrer til, at man bliver hjemme, hvis man er syg, eller hvis man er i tvivl, om man er syg. 
Der vil blive taget grundig hånd om rengøring, og der vil være håndsprit til rådighed. 
Vi opfordrer alle til at sætte sig godt ind i retningslinjerne for arrangementet, så det bliver en tryg, hyggelig og corona-fri aften.