Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Virtuel temaaften: Teenageliv, seksualitet og rusmidler

10. maj 2021

Har du teenagebørn derhjemme, eller er du måske på vej til at få det?
De fleste forældre oplever et meget markant skift i deres børn adfærd, når de begynder at ramme puberteten og træder ind i teenagelivet. Alkohol, seksualitet, netværk og identitet begynder pludselig at fylde meget, og de unge søger i højere grad mod jævnaldrende end mod forældrene.

Tirsdag den 18. maj kl. 19-21 holder Hvidovre Kommune en temaaften med fokus på netop nogle af disse udfordringer. 

Tre oplæg sætter fokus på hhv. ”Teenage-hjernen”, ”Teenagere og seksualitet” og ”Teenagere og rusmidler”.

Det er Ungekontakten, Sundhedsplejen og Pulsen, der står for oplæggene.

Desuden kommer rektor fra Hvidovre Gymnasium & HF Tania Sheik og fortæller kort om sin oplevelse af, hvad corona-pandemien har betydet for de unges liv.
Aftenen slutter med en paneldebat, hvor man kan stille spørgsmål til oplægsholderne.

Praktisk info:
Temaaftenen er gratis, og alle er velkomne til at deltage. Tilmelding er dog nødvendig.
For at tilmelde dig skal du klikke på dette link:
https://dropin.nemtilmeld.dk/

Arrangementet vil foregå over Teams. Man behøver IKKE at have programmet installeret, og man kan deltage både via computer, telefon eller tablet.
Dagen før arrangementet vil alle tilmeldte modtage et link, som skal bruges for at deltage.

Har du spørgsmål til arrangementet, så skriv til Jakob Hirschsprung fra Pulsen på jzc@hvidovre.dk