Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Midlertidigt besøgsforbud på Søvangsgårdens Plejecenter og Daghjem

19. april 2021

Der er kommet et midlertidigt besøgsforbud på Søvangsgårdens Plejecenter og Daghjem. Det skyldes, at der i den forgangne uge er konstateret smitte med coronavirus hos tre beboere ud af 91.

På den baggrund har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune om at udstede forbud mod, at besøgende kan få adgang til plejecentret i en periode på fire uger.

Det midlertidige besøgsforbud omfatter indendørs fællesarealer og den del af boligen, som beboeren selv råder over, samt udearealer, som ligger på Søvangsgårdens Plejecenter og Daghjems område.

Besøgsforbuddet gælder alle udefrakommende personer – herunder pårørende. Det vil dog stadig være muligt at besøge kritisk syge beboere, ligesom beboerens nærmeste pårørende (en person) fortsat må komme på besøg på Søvanggårdens Plejecenter og Daghjem.