Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Digital spørgetid på kommunalbestyrelsens møde

15. marts 2021

Ligesom ved sidste kommunalbestyrelsesmøde i februar, vil det ved mødet den 23. marts 2021 være muligt for kommunens borgere at stille spørgsmål til kommunalbestyrelsen - digitalt. Spørgetiden er fra kl. 18-18.30 og gennemføres som altid inden første punkt på dagsordenen.

Har du et spørgsmål til kommunalbestyrelsen, som du ønsker at få svar på, kan du frem til dagen inden mødet stille dit spørgsmål her. (Link fjernet. Adgangen til at stille spørgsmål er lukket)

Inden mødet får du en e-mail tilsendt med et link, så du kan deltage digitalt og selv stille dit spørgsmål. Mødet foregår via Microsoft Teams, og du kan bruge linket, uanset om du har brugt Teams tidligere.

Har du ikke mulighed for at benytte formularen, fx hvis du har svært ved at udtrykke dig skriftligt, kan du indtelefonere dit spørgsmål på tlf. 3639 3639.

Kommunalbestyrelsesmødet bliver optaget – det gælder også spørgetiden. Men vi håndterer naturligvis dine personoplysninger fortroligt. Alle oplysninger, som du sender til kommunen via formularen i forbindelse med dit spørgsmål til kommunalbestyrelsen, bliver sendt via en sikker mailforbindelse, og de bliver slettet igen, efter mødet er afholdt.