Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Har du ansøgt om at blive dansk statsborger?

Torsdag den 11. marts 2021 kl. 13.00 afholder Hvidovre Kommune grundlovsceremoni for nye statsborgere
10. februar 2021

For at få dansk statsborgerskab skal alle ansøgere fra 2021 deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, hvor de bor. Næste ceremoni i Hvidovre Kommune foregår 11. marts 2021 kl. 13 i kommunalbestyrelsens mødesal på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

Bemærk! Du skal selv sørge for at melde dig til – gør du ikke det, kan du ikke få godkendt din ansøgning om statsborgerskab.
Du skal tilmelde dig ceremonien senest d. 22. februar 2021.

Du kan deltage i grundlovsceremonien i Hvidovre Kommune, hvis du har fået besked fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at du er berettiget til at deltage i en grundlovsceremoni. Når du tilmelder dig, skal du angive dit fulde navn og cpr-nummer.

Har du en funktionsnedsættelse og har brug for hjælp til transport eller andet for at møde op, skal du meddele det ved tilmeldingen.

 

Du melder dig til på én af følgende måder:

Som kvittering for din tilmelding, får du besked via e-boks. Du kan altid ringe til kommunen på tlf. 36393639, hvis du er i tvivl og har brug for hjælp til tilmeldingen.

 

Hvad skal du medbringe?

Til ceremonien skal du medbringe:

  • gyldig legitimation med foto (læs mere om gyldig legitimation i det brev, du modtager fra kommunen, efter du har tilmeldt dig ceremonien)
  • den blanket til afgivelse af erklæring, som du har fået tilsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Nærmeste pårørende kan overvære ceremonien fra mødesalens tilhørerpladser. Der tages forbehold for eventuelle begrænsninger som følge af covid-19-restriktioner på tidspunktet for ceremonien.