19. februar 2021
Den 17. februar 2021 er de midlertidige restriktioner for besøg på plejecentre og midlertidig døgnrehabilitering ophævet. Baggrunden er, at Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det er fuldt forsvarligt nu, hvor 94% af beboerne på plejehjem i Hvidovre Kommune er færdigvaccineret, og effekten af vaccinen antages at være indtrådt.
Besøg på plejecentrene og den midlertidige døgnrehabilitering – både indendørs og udendørs – skal dog fortsat gennemføres på en forsvarlig måde, og sådan at Sundhedsstyrelsens anbefalinger om bl.a. god hygiejne, afstand osv. overholdes.
Information til pårørende om besøg på plejecentre og midlertidig døgnrehabilitering (pdf)
På bosteder under Center for Handicap og Psykiatri gælder der fortsat restriktioner for besøg.