Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Til dig, der er 65+ og får personlig pleje og praktisk hjælp

12. januar 2021
Er du over 65 år og modtager praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje fra Hjemmeplejen eller Human Care vil du snart modtage et brev med invitation til at blive vaccineret mod coronavirus. I invitationen står der, hvordan du booker tid til vaccinationen, som vil foregå i et af Region Hovedstadens vaccinationscentre. Du kan vælge det vaccinationscenter, der passer dig, når du booker tid. 

 

Kørsel til vaccinationscenter

Har du brug for kørsel til vaccinationscentret kan du bestille kørsel hos Hvidovre Kommune. Du skal dog være opmærksom på, at du hurtigere kan blive vaccineret, hvis du selv arrangerer kørsel enten med offentlig transport, taxa eller med hjælp pårørende, venner, naboer og bekendte.
Derfor opfordrer vi til, at du selv står for transport, hvis det på nogen måde er muligt.

Hvis du ønsker, at Hvidovre Kommune skal bestille kørsel for dig, kan du ringe til os på alle hverdage i tidsrummet kl. 9-14 på telefon 36 39 28 90. Vi kan først hjælpe dig med kørsel, når du har modtaget brevet med invitation til vaccination. Du skal IKKE selv booke tid til vaccination, hvis du aftaler kørsel via kommunen.
OBS!! Tirsdag den 12. januar - vi har pt. problemer med telefonerne, så du kan lige nu ikke ringe for at aftale kørsel. 

 

Du kan først blive vaccineret, når du har modtaget et brev

Du kan først booke tid til vaccination, når du har modtaget et brev fra sundhedsmyndighederne med invitation til at blive vaccineret. Du modtager brevet i e-boks eller som fysisk brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

Læs mere

Sundhedsmyndighederne opfordrer alle til at blive vaccineret mod corona-virus (COVID-19), fordi vaccinen forebygger smitte og beskytter bl.a. ældre, kronisk syge og andre særligt sårbare mod at blive alvorligt syge.
Du kan læse mere her: https://www.sst.dk/da/corona/Vaccination-mod-COVID-19