Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Midlertidigt besøgsforbud på Plejecenter Dybenskærhave

26. november 2020
Der er den 26. november udstedt midlertidigt besøgsforbud på Plejecenter Dybenskærhave. Det skyldes, at der er konstateret smitte med coronavirus blandt fire beboere og to ansatte på plejecentret.

På den baggrund har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune om at udstede forbud mod, at besøgende kan få adgang til plejecentret.

Det midlertidige besøgsforbud omfatter indendørs fællesarealer, den del af boligen, som beboeren selv råder over, og udearealer, som ligger på Plejecenter Dybenskærhaves område.

Besøgsforbuddet gælder alle udefrakommende personer – herunder pårørende. Det vil dog stadig være muligt at besøge kritisk syge beboere, ligesom beboerens nærmeste pårørende (en person) fortsat må komme på besøg på plejecentret.