Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Oplev Danmarks bedste Kim Larsen-kopiband

Den 31. oktober spiller bandet Gasbox to koncerter i Kometen ved Hovedbiblioteket
15. oktober 2020

Kim Larsen-kopisterne fra Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde.

Danmarks bedste Kim Larsen-sanger er front, når Gasbox giver publikum en koncertoplevelse fyldt med nostalgi, intensitet og personlig indlevelse, der er så tæt på den ægte vare, som man kan komme. Ikke mindst pga. forsanger og guitarist, René Hejdmann, der både lyder som og ligner Kim Larsen. Med sig har han sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater René Davidsen (leadguitar), Jan O. Thomassen (bas) og Johnny Kolstrup (trommer).

Gasbox har siden 2010 spillet flere hundrede koncerter mange steder i landet. Efter medvirken i TV-programmet ”Danmark har talent” på TV2, hvor de nåede helt til semifinalen, har de fået god medvind på landevejen og opnået masser af succes.

Udover den oprindeligt planlagte koncert kl. 20:00-21:30, som er udsolgt - har Hvidovre Kulturråd booket Gasbox til endnu en koncert kl. 16:00-17:30.

Billetter til koncerten kl. 16 kan købes her.

Du kan læse mere om koncerterne og Covid-19-restriktioner på facebooksiden om eventet.

Dørene åbner en time før hver koncertstart. Der er ingen pauser. Der er plads til 195 ved hver koncert.