Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Styrket indsats for Hvidovres veteraner

17. september 2020

Hvidovre Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Veterancentret i Ringsted. Den officielle underskrift af aftalen fandt sted den 3. september, hvor borgmester Helle Adelborg og oberst Søren Andersen begge udtrykte glæde over den nye samarbejdsaftale.

- I har jo arbejdet med veteraner længe i her kommunen, men nu kan vi samarbejde på en anden måde, og I kan trække på de ressourcer og den erfaring, vi har i Veterancentret, sagde oberst Søren Andersen. - Det betyder meget for de veteraner, der er kommet fysisk og psykisk til skade, at det er nemt at få hjælp og støtte, og at I har en forståelse af, at der er én indgang til kommunen. 

Kommunalbestyrelsen godkendte i slutningen af august Hvidovre Kommunes nye veteranpolitik, og samtidig har kommunen fået en veterankoordinator, der har til opgave at hjælpe veteraner og deres pårørende til den støtte, de har brug for fra kommunen. 

Borgmester Helle Adelborg forventer meget af samarbejdet med Veterancentret og den nye veterankoordinator:

- Det er godt, at der nu kommer ekstra fokus på at støtte denne gruppe borgere, og at vi arbejder endnu tættere sammen på tværs, sagde hun.

Veteranpolitikken kan findes her: https://www.hvidovre.dk/Politik/Politikker-og-strategier

Se mere om Veterancentret her: http://veteran.forsvaret.dk/Pages/forside.aspx