Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Hvem skal have Sundhedsprisen 2020?

15. september 2020

Kender du en, som har gjort - eller gør - en særlig sundhedsfremmende eller sygdomsforebyggende indsats for borgerne i Hvidovre Kommune? Så indstil dem til Sundhedsprisen 2020.

Indstillingen kan gives til en person, en forening, en virksomhed, en institution, en myndighed eller en organisation hjemmehørende i Hvidovre Kommune. Ansatte og tidligere ansatte i kommunen kan også komme i betragtning. 

For at indstille kandidater til prisen, skal du være:

  • Borger i Hvidovre Kommune
  • Ansat/frivillig i en virksomhed, organisation, forening, institution m.v., som er hjemmehørende i Hvidovre Kommune
  • Ansat i Hvidovre Kommune

Deadline for at indsende indstillinger er onsdag d. 7. oktober 2020 kl. 16.00. 

Ved indstilling skal den sygdomsforebyggende eller sundhedsfremmende indsats være begrundet og præciseret. Beskriv, hvorfor der indstilles til Sundhedsprisen. Hvad kan særligt fremhæves, og hvilken værdi fremmer indsatsen?

Indstillinger sendes til sae@hvidovre.dk.

For yderligere information se hvidovre.dk/sundhedspris eller kontakt administrativ medarbejder Mette Dupont Petersen, tlf. 36 39 32 52.