Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Operakoncert på amfiscenen på Byvej

Hvidovre Kulturråd inviterer til opera under åben himmel den 6. september
19. august 2020

Sopran Elsebeth Dreisig, der i denne sæson har høstet stor anerkendelse for sine roller på Det Kongelige Teater og på den Jyske opera, flankeres af to unge kometer – Elsebeths egen datter, sopranen Marie Dreisig, og tenoren Adam Frandsen, der er uddannet i USA og allerede har haft markante operaroller herhjemme og i udlandet.

Koncerten vil byde på masser af storladen og inderlig musik, fra både operaens, operettens og musicalens verden. Det hele kædes sammen af konferencier Torben H.S. Svendsen, der gennem 15 år er kendt for sin veloplagte, humoristiske og indlevende måde at guide publikum igennem Københavns Kantatekorets nytårskoncerter på. Den musikalske ledsagelse er lagt i trygge hænder hos pianisten Jørgen Ellegård Frederiksen.

Der spilles to sæt.

Der vil være åbent ved amfien fra kl. 12, hvor man har mulighed for at spise sin medbragte frokost i det fri. På grund af corona kan man ikke købe mad- og drikkevarer på pladsen.

Hvidovre Kulturråd følger i øvrigt myndighedernes restriktioner angående corona nøje. Der er derfor forbehold for eventuel ændring, aflysning eller udskydelse af arrangementet.

Tid og sted

Søndag den 6. september 2020 kl. 14-16. Der er mulighed for adgang fra kl. 12.
Sted: Amfien, Byvej 90, 2650 Hvidovre.
Pris: 50. ekskl. gebyr.

Læs mere og find billetter via Kultur og Fritids facebookside: facebook.com/2650kultur/