Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Koncerter og biograffilm under åben himmel

Hvidovre Kommune blænder op for et hyggeligt sensommerprogram med live musik og filmvisninger i forbindelse med Vestegnens Kulturuge. "Open Air Hvidovre" byder på oplevelser for både børn og voksne
12. august 2020

I forbindelse med Vestegnens Kulturuge, som løber af stablen hvert år i uge 37, inviterer Hvidovre Kommune i år til en række udendørs koncerter samt filmvisninger på storskærm. Det foregår hver dag i perioden 9.-13. september.

Der er også noget for børnene med børnekoncert og familiebio på programmet.

Alle koncerter og filmvisninger foregår på boldbanen på Gungevej 4, og der skal købes billet. Open Air Hvidovre bliver afviklet med siddende publikum for at sikre den fornødne afstand mellem folk.

Der vil være salg af drikkevarer og popcorn samt håndsprit til rådighed og adgang til toiletter.

Læs mere om arrangementerne og køb billetter via Kultur og Fritids facebookside på www.facebook.com/2650kultur/.