Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Har du ansøgt om at blive dansk statsborger?

For at få dansk statsborgerskab skal alle ansøgere fra 2020 deltage i en grundlovsceremoni i den kommune, hvor de bor.
12. august 2020

Du kan deltage i grundlovsceremonien i Hvidovre Kommune, hvis du har fået besked fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at du er berettiget til at deltage i en grundlovsceremoni.

Næste grundlovsceremoni finder sted tirsdag d. 22. september kl. 13, og du skal tilmelde dig ceremonien senest d. 6. september 2020. Når du tilmelder dig, skal du angive dit fulde navn og cpr-nummer. 

Bemærk, at du selv skal sørge for at melde dig til – gør du ikke det, kan du ikke få godkendt din ansøgning om statsborgerskab.

Har du en funktionsnedsættelse og har brug for hjælp til transport eller andet for at møde op, skal du meddele det ved tilmeldingen.

Du melder dig til på én af følgende måder:

  • Her på kommunens hjemmeside: www.hvidovre.dk/grundlovsceremoni
  • Skriv et brev til: Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre, att.: Center for Borgerservice
  • Mød personligt op på Hvidovre Rådhus og få hjælp til tilmeldingen.

Som kvittering for din tilmelding, får du besked via e-boks. 

Til ceremonien skal du medbringe: gyldig legitimation med foto (nærmere oplysning om gyldig legitimation kan læses i det brev, du modtager fra kommunen, efter du har tilmeldt dig ceremonien) og den blanket til afgivelse af erklæring, som du har fået tilsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Nærmeste pårørende kan overvære ceremonien fra mødesalens ­begrænsede antal tilhørerpladser.