Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ansøgning om seniorpension

Den nye lov om seniorpension trådte i kraft d. 1. januar 2020. Denne lov afløser de tidligere regler om seniorførtidspension.
2. januar 2020

I 2020 er det kommunerne, som tilkender seniorpension, og herefter overgår opgaven til atp. 

Ønsker du som Hvidovreborger at søge om seniorpension i 2020, skal du søge hos Jobcenter Hvidovre. Dette kan ske på to forskellige måder: 

  • Har du allerede en aktiv sag i jobcentret, så skal du søge hos din sagsbehandler, som vil registrere din ansøgning i din sag. Din sag vil som udgangspunkt efterfølgende blive behandlet af din nuværende sagsbehandler.

 

  • Har du ikke en aktiv sag i jobcentret, så skal du henvende dig i jobcentrets modtagelse på rådhuset. Her vil en medarbejder registrere din ansøgning, og du vil modtage en kvittering. Din sag vil efterfølgende blive behandlet af afdelingen ”Beskæftigelsesafklaring og Fleksjob”. 

For at kunne få seniorpension, må man højst have 6 år til folkepensionsalderen, og man kan tidligst søge 6½ år før folkepensionsalderen, da der i lovgivningen er fastsat en sagsbehandlingstid på op til 6 måneder.

Man skal desuden have haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 20-25 år og arbejdsevnen skal være varigt nedsat til maksimalt 15 timer pr. uge i seneste job.

Se de nærmere regler for seniorpensionsordningen