Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Naverporten bliver delvist lukket for bil- og bustrafik 26.-29. november

21. november 2019

Fra tirsdag den 26. til fredag den 29. november bliver Naverportens to spor på skift lukket for biltrafik i dagtimerne og for bustrafik hele døgnet i perioden. Vejlukningen sker, mens der bliver etableret 5 fartdæmpende bump på hver af de to vejbaner i Naverporten. Bumpene er den sidste etape i saneringen af Naverporten, og skal gøre Stationsbyens hovedfærdselsåre mere trafiksikker.

  • Vejlukningen begynder tirsdag den 26. november kl. 9, hvor Naverporten vil være lukket i retning mod Byvej fra Trædrejerporten til Sadelmagerporten frem til kl. 18 tirsdag aften.
  • Onsdag den 27. november er samme vejretning lukket fra kl. 7-18. Der vil være omkørsel via Rebslagerporten og Avedøre Tværvej.
  • Torsdag den 28. november fra kl. 7-18 og fredag den 29. november fra kl. 7- senest kl. 18 er det retningen fra Byvej hvor strækningen fra Sadelmagerporten til Trædrejerporten er lukket. Der vil så være omkørsel via Avedøre Tværvej og Rebslagerporten.
  • Bustrafikken til og fra Avedøre Stationsby bliver omlagt i hele perioden det vil sige fra tirsdag til fredag. Tirsdag-onsdag, hvor Naverporten er lukket i retning mod Avedøre Station, omlægges linje 1A fra Brostykkevej ad Byvej til Avedøre Station. Der vil være midlertidigt stoppested på Byvej lige syd for Avedøre Tværvej disse to dage. Torsdag-fredag, hvor Naverporten er lukket i retning fra Avedøre Station, omlægges linje 1A fra Avedøre Station ad Byvej til Brostykkevej. Der vil være midlertidigt stoppested på Byvej lige nord for Dybenskærvej disse to sidste dage. Busdriften med linje 1A opretholdes i den retning, der ikke påvirkes af vejlukningerne. Det vil sige, at linje 1A tirsdag-onsdag kører helt som normalt igennem Stationsbyen i retning fra Avedøre Station, og at buslinjen torsdag-fredag kører helt som normalt igennem Stationsbyen i retning mod Avedøre Station.

Trafiklukningen vil ikke påvirke gående og cyklister.