Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Gruppe for pårørende til kræftsyge

26. august 2019

Det kan være meget ressourcekrævende at være pårørende til en kræftsyg. Hvidovre Kommunes pårørendegruppe tilbyder støtte til at håndtere livet som pårørende til en kræftsyg. Oplev styrken i et fællesskab med ligestillede, som kan mindske følelsen af at stå alene som pårørende.

Tilbuddet er for voksne borgere i Hvidovre Kommune, der er nær pårørende til en kræftsyg.

Der indledes med en individuel afklarende samtale hos en kræftkoordinator. Gruppen mødes i alt 8 gange (for det meste torsdage) ca. hver anden uge, og det er kl. 15.30-17.30.

Gruppen har opstart d. 26. september, og det er som udgangspunkt en lukket gruppe. Pårørendegruppen er en samtale- og netværksgruppe, ikke en terapigruppe.

For yderligere oplysninger og tilmelding, kontakt kræftkoordinatorer Pernille Lyngholm, tlf. 41517354 eller Jane Sannung, tlf. 61827478.

Du kan også sende en mail til sundhedscenter@hvidovre.dk. Bemærk, at hvis din mail indeholder personfølsomme oplysninger, bør du i stedet sende mailen til os via din digitale postkasse på Borger.dk eller e-boks.dk.