Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Vinterferie med jazz og bugtaleri

Uge 7 byder på bugtalershow på Cirkusmuseet, mens der er jazzcamp for piger på Musikskolen.
4. februar 2019

I vinterferien får Cirkusmuseet besøg af Peter Nørgaard, der i tv-programmet "Danmark har talent" bugsang med Elvis Presley og Tina Turner. I uge 7 "bugsynger" og -taler Peter Nørgaard i Fægtesalen, hvor du kan opleve ham med nogle af sine dukker alle hverdage kl. 11.00.
Cirkusmuseet har også Cirkusleg på programmet i vinterferien og igen i uge 8, hvor du kan udfordre dig selv med alle former for jonglering, balancegang, trapez, stof og meget mere. Det er hverdage fra kl. 12.30-14.30.
Cirkusmuseet åbner også det kreative værksted, så kan lave cirkusdyr, og der mulighed for at høre vilde historier i museets udstilling.
Du kan reservere billetter til Peter Nørgaards bugtalershow på info@cirkusmuseet.dk, de koster 80 kr. for voksne og 20 kr. for børn.
Læs mere på www.cirkusmuseet.dk

Har du - eller er du - en pige i alderen 10-15 år, der kan lide musik, kan du bruge vinterferien på Hvidovre Musikskoles jazzcamp for piger, som er arrangeret af Jazz Danmark og Copenhagen Jazz Festival. Jazzcamp for piger er for både begyndere og øvede. Du bliver undervist i at spille sammen som band, improvisere og skabe helt ny musik. Læs mere og tilmeld dig via http://www.jcfp.dk/