Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Vinterjazz i Hvidovre

Otte jazz-arrangementer i Hvidovre som en del af Vinterjazz 2019.
16. januar 2019
Glæd dig til Jazz i Hvidovre til februar 2019. Her vil otte spændende og meget forskellige jazzkoncerter blive afviklet henover de tre uger, hvor Vinterjazz-festivalen kører.

Oplev blandt andet Kometen blive forvandlet til et hyggeligt intimrum med vaskeægte jazzklub-stemning, når Mads Mathias og Quartet gæster Kometen den 23. februar. Eller hvad med at opleve en eksklusiv jazzkoncert i dagligstuen hos byens teaterchef lørdag aften den 9. februar? Er du til gengæld mere til hyggelig dinner-jazz, så byder chancen sig hos Restaurant Arti’kok den 1. februar og Café Bataillionen den 21. februar. Skulle man derudover have lyst og mod på mere, så fyldes Hvidovre C med ægte New Orleans-jazz den 9. februar, alt imens muzakken fra centrets højttalerne sættets på pause – vi kalder det Shop 'n' Jazz med Jensens Jazz Serenaders.

Også børn og børnefamilier kan glæde sig til en spektakulær børnejazzkoncert i øjenhøjde. Det sker, når Teater Vestvolden den 2. februar åbner dørene til optrædender med bl.a. ‘årets børnejazznavn’ ved DMA Jazz-prisen 2018 - Flensborg/Venndt Duo, mesterguitaristen Django m.fl. Og som rosinen i pølseenden får Avedøre Stationsby komponeret sin helt egen ouverture af Europas nye trompettalent Tomasz Dabrowski. Oplev den fremført fra kl. 12 på forskellige steder i stationsbyen eller i Aulaen i Enghøjhuset kl. 19 den 8. februar. Vel mødt til Vinterjazz i Hvidovre. 

Langt størstedelen af koncerterne vil være gratis eller tilgængelige til en mindre billetpris. Læs mere om de forskellige arrangementer og køb din billet på https://www.facebook.com/2650kultur/