Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

TDC investerer i fibernet i Hvidovre Syd

7. december 2018
Borgmester Helle Adelborg tog første spadestik i en gravemaskine, da TDC igangsatte en større fibernetudrulning i Hvidovre Syd.
I dag er en stabil og hurtig internetforbindelse blevet et nødvendigt inventar i en dansk husstand.  Derfor vækker det glæde på Hvidovre Rådhus, at TDC nu begynder arbejdet med grave fibernet ned i flere kvarterer i Hvidovre Kommune.
Borgmester Helle Adelborg var mandag inviteret til at foretage første gravestik til TDC’s fibernetinvestering, som vil give fibernet til mere end 2400 husstande i Hvidovre Syd.

Det er første gang, at TDC påbegynder en så stor fibernet-udrulning på en gang.

Borgmester Helle Adelborg fik fornøjelsen af at tage første spadestik i en lille gravemaskine, som holdt parkeret på hjørnet af Avedøre Enghavevej og Frydenstrands Allé.
”Det går kun en vej med digitaliseringen i vores samfund, og derfor er jeg meget begejstret for, at TDC har valgt at starte fiberudrulningen i Hvidovre Kommune. En hurtig internet forbindelse er blevet en vigtig del af vores infrastruktur, og derfor er det her projekt med til at fremtidssikre området. Jeg håber, at borgerne får glæde af det kommende fibernet,” siger Helle Adelborg og understreger, at Hvidovre Kommune har haft en rigtig god dialog med TDC om tilrettelæggelsen af gravearbejdet.