Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Allingvej er spærret frem til foråret

HOFOR skal klimasikre kvarteret omkring Allingvej, arbejdet starter mandag den 12. november.
9. november 2018

HOFOR skal i gang med at klimasikre kvarteret omkring Allingvej, og projektet betyder, at det er nødvendigt at spærre Allingvej mellem Rebæk Alle og Klardam. Arbejdet starter i midten af november, og der bliver omkørsel via Avedøre Havnevej, Kløverprisvej, Femagervej og Hvidovrevej.

Når HOFOR er færdig med at grave bassiner til opsamling af regnvand ned, så er Hvidovre Kommune også færdige med deres renovering af Allingvej.

I løbet af foråret 2019 vil Allingvej derfor stå færdig med nyt helleanlæg og bedre forhold for cyklister.
Den endelige asfalt og beplantning vil først være færdig ultimo 2019, da jorden skal nå at sætte sig for at undgå revner i asfalten.