Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Budgetaftale indgået

Torsdag d. 27. september blev der indgået et budgetforlig for 2019-2022 og en politisk aftale om rammerne for de næste fire år mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Hvidovrelisten.
2. oktober 2018
Udgangspunktet for budgetforhandlingerne har været den store ubalance der var i økonomien, der gav store udfordringer når ønsket samtidigt var at holde kernevelfærden i fokus. Det hedder i pressemeddelelsen fra parterne bag budgettet ”Det er dog ikke muligt at få balance i et budget af den størrelse uden der vil ske serviceforringelser, men med det fælles fokus på kernevelfærden har opgaven været at minimere forringelserne for de sårbare områder. 

Udover at få budgettet for 2019-2022 i hus, er der mellem parterne indgået en politisk aftale for samme periode. Budgettet og den politiske aftale vil blive foldet meget mere ud, når det er endeligt vedtaget i Kommunalbestyrelsen tirsdag den 9. oktober 2018.   

”Det glæder mig, at det er lykkedes at få så bred en politisk aftale i hus sammen med et budgetforlig, hvor vi på trods af en stor strukturel ubalance, fortsat har stor fokus på vores børn, unge og ældre i de kommende år samtidig med at vi fremlægger et økonomisk ansvarligt budget for 2019-2022”, siger borgmester Helle Adelborg”.

Du kan finde den politiske aftale bag budget 2019 samt oversigt over de konkrete reduktioner og udvidelser, investeringsoversigten samt en opdateret finansieringsoversigt via nedenstående links.

Budgettet vedtages endeligt ved 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2018 

Budgetaftale

Underskrevet politisk aftale

Finansieringsoversigt

Investeringsoversigt

Pressemeddelelse