Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Aktiv frivillig fredag

Kommunens mange frivillige hyldes med gå- og cykeltur efterfulgt af kagebord.
20. september 2018

Fredag den 28. september er det frivillig fredag - i år med sloganet "Her er vi seje sammen".

I Hvidovre hyldes de mange frivillige for deres indsats med en aktiv frivillig fredag.
Det går løs fredag den 28. september kl. 15.15, hvor der ved Kometen, Hvidovrevej 280, udleveres t-shirts til de 100 første fremmødte.
Kl. 16 siger Thomas Thomsen fra Ældre Sagen velkommen og sender deltagerne af sted på en gåtur på 3 km eller en cykeltur på 4-5 km.
Både gå- og cykeltur går forbi Teater Vestvolden, hvor teaterchef Stephan Pollner byder på en smagsprøve fra den aktuelle forestilling "Kattejammerrock". Turen slutter tilbage i Kometen på Hvidovrevej, hvor der bliver budt på kaffe og kagebord, før formand for kultur- og fritidsudvalget Maria Duurhus siger tak til de frivillige.
Frivillige fra alle foreninger og klubber en velkomne til at deltage og kan bare møde op. Hvis man har spørgsmål, kan man kontakte Lene Christensen fra Fritidsbutikken på mail: fritidsbutikken@hvidovre.dk