Drop-ind møde med blogger med autisme

I rækken af drop-ind møder for unge med autisme og deres pårørende/forældre inviterer Ungekontakten den 20. september fra kl. 19-21 til et foredrag med den 20-årige Mette Borchert Vahlun, der blogger om autisme under navnet Mets Aspie World.
10. september 2018
Mette Borchert Vahlun fortæller bl.a. om, hvordan hun i et forsøg på inklusion har gået på 11 forskellige skoler. Mette har siden været igennem forløb og samtaler, der bl.a. har givet hende redskaber til at tackle mange af de udfordringer, hun møder. Hun blogger om at være en ung kvinde med Asperger og ADHD på Facebook og Youtube.
Drop-ind mødet hos Ungekontakten, Blytækkerporten 1 kræver ikke tilmelding. Du kan bare møde op.