Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

EU’s forordning om databeskyttelse

4. juni 2018

Den 25. maj trådte EU’s nye forordning om databeskyttelse i kraft. Forordningens formål er, at styrke beskyttelsen af borgeres og kunders personoplysninger.

Med den nye forordning får du som borger en række nye rettigheder. Du kan til enhver tid:
- Få oplyst, når dine personoplysninger bliver brugt
- Få indsigt i de oplysninger, der ligger om dig
- Få rettet forkerte oplysninger
- Blive ”glemt” – dvs. få slettet personoplysninger, når de ikke længere skal bruges
- Gøre indsigelse mod, at dine oplysninger bruges til andre formål.

Forordningen betyder også, at vi i Hvidovre Kommune vil informere dig, når vi behandler dine personoplysninger. I nogle tilfælde vil du også blive bedt om at afgive samtykke til, at vi behandler dine oplysninger.

Hvis du har spørgsmål om vores behandling af dine personoplysninger, kan du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på mail-adressen: databeskyttelsesraadgiver@hvidovre.dk eller på telefon: 2399 0515.