Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Påske for børn og familier

Der er masser af gode tilbud til børn og voksne i Påskeferien.
19. marts 2018

Påsken venter lige om hjørnet, og vi har samlet nogle gode tilbud til børn og voksne i påskedagene.

Cirkusmuseet
På Cirkusmuseet er der Cirkusleg, hvor du kan prøve kræfter med alt fra trapez til jonglering søndag den 25. marts fra kl. 11-12.30, mandag den 26. til onsdag den 28. marts kl. 11-13 og igen søndag den 1. april fra kl. 11-12.30.

Fra den 16. marts til og med den 2. april kan du også lave dyr til din egen manege på dyrenes værksted. Her kan børn og voksne i fællesskab udfolde deres kreative evner. Dyrenes værksted er åbent i hele museets åbningstid.

Du kan også tage på skattejagt i museets udstilling eller prøve quizzen og vinde et diplom.

Cirkusmuseet holder åbent fra søndag til torsdag kl. 11-15. Der er altså åbent Skærtorsdag, Påskedag og 2. Påskedag.
https://cirkusmuseet.dk/

HvidovreBibliotekerne
I Galleriet, forhallen og Bibliotekscaféen på Hovedbiblioteket kan du fx besøge Børnenes kunstudstilling, som igen i år viser kunstværker lavet af børn fra Hvidovres børnehaver, fritidshjem, skoler og Billedskolen.
Dette års fælles tema for værkerne er "Mad".
Udstillingen åbner torsdag den 22. marts og kan opleves på Hovedbiblioteket hele Påskeferien.
Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek holder dog lukket fra den 29. marts til 2. april, alle dage inklusive.
https://www.hvidovrebib.dk/arrangementer/udstilling/boernenes-store-kunstudstilling-0

Svøm og skøjt

I skoleferien svømmer de lokale skolebørn gratis i Hvidovres svømmehaller. Det betyder, at skolebørn fra Hvidovre svømmer gratis fra mandag den 26. marts til onsdag den 28. marts i tidsrummet 9-14.30 i Avedøre og og 9-15.00 i Frihedens Svømmehal. Husk sundhedskort og læs mere på
http://www.aic.hvidovre.dk/svoemmehal
http://www.fic.hvidovre.dk/svoemmehallen

Du kan også benytte påskeferien til at tage en tur i skøjtehallen i Friheden Idrætscenter.
Skøjtehallen holder i påske-ugen (26. marts til d. 2. april) åbent:
Mandag kl. 9-16.15 & 18.30 - 23.00
Tirsdag kl. 9-16.15
Onsdag kl. 9-16.15
Torsdag Lukket
Fredag Lukket
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag Lukket
Du kan leje skøjter i kiosken i opvisningshallen.