Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Betaling af ejendomsskat mv.

5. februar 2018
Hvidovre Kommune har netop udsendt rykkerskrivelser vedr. manglende betaling af 1. rate ejendomsskat 2018. 

Ejerne har mulighed for at kontakte Opkrævningen i Borgerservice og indgå en aftale om afdragsvis betaling. Det sidste afdrag skal være indbetalt senest i juni 2018. Der vil påløbe renter i perioden, men gebyrer for yderligere rykker, underretning og retsafgifter mv. vil kunne undgås.

Hvis der fortsat er restance og der ikke er indgået en betalingsaftale, vil Hvidovre kommune i marts måned foretage udlæg i ejendommen for restancer vedr. ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav (renovation, rottebekæmpelse mv.). 

De berørte husejere vil modtage en underretning om, hvilken dato udlægget bliver foretaget. Underretningen sendes til ejernes digitale postkasse eller som papirbrev, hvis de er fritaget for digital post.

Hvis restancen, inkl. renter og gebyrer, ikke indbetales senest den dag, hvor udlægget bliver foretaget, vil sagen blive overdraget til advokat med henblik på inddrivelse af restancen ved salg af ejendommen på tvangsauktion.