Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Få indflydelse på vand og spildevand

Du kan stemme til valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i HOFORs vand- og spildevandsselskaber.
1. februar 2018
Nu er der valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i HOFORs vand- og spildevandsselskaber. Stem, hvis du vil være med til at skabe fremtidens bæredygtige byer.
Hvordan indretter vi vores byer, så de er klar til et ændret klima med mere regn? Hvordan passer vi bedst på grundvandet, så de næste generationer også kan få rent vand i hanerne? Det er bare et par af de store udfordringer, som HOFOR hver dag tager stilling til og finder løsninger på.
Disse og mange andre indsatser kan kun gennemføres effektivt i samarbejde med forbrugerne. Som forbruger hos HOFOR kan man derfor få indflydelse på beslutningerne ved at stille op til bestyrelserne i forsyningsselskabets vand- og spildevandsselskaber eller ved at stemme på to kandidater blandt de opstillede.

Stem til valget
Er du forbruger i HOFORs forsyningsområde, kan du stemme til valget.
Alle myndige privatforbrugere samt virksomheder, som bor i HOFORs forsyningsområde har hver to stemmer.
Du kan stemme fra 1.marts til 3. april 2018 kl. 12.

Læs mere på www.hoforvalg.dk.

Resultatet offentliggøres den 10. april, og de valgte forbrugerrepræsentanter sidder i bestyrelsen i fire år.