Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Pap fra haveboliger

29. januar 2018

Ny ordning for pap

Den nye ordning for pap fra haveboliger er nu startet, og vi har allerede indsamlet rigtig meget pap til genanvendelse i de første par uger. Du får afhentet pap hver 8. uge, og afhentningsdage kan ses på www.hvidovre.dk/affald under ”Affaldskalender og affaldsordninger på min adresse”.

 

Beskedservice

Hvis du ønsker at få en påmindelse på SMS eller e-mail om afhentning af pap, skal du tilmelde dig beskedservice for pap på www.hvidovre.dk/affald. Dette skal du også gøre, selv om du allerede er tilmeldt beskeder om afhentning af andet affald. Din nuværende beskedservice overføres nemlig IKKE automatisk til papordningen.

 

Tømning af papbeholder

Papbeholderen må stå op til 10 m inde på din grund, hvis adgangsforholdene er i orden. Ellers skal du stille beholderen ud til skel senest kl. 6.00 på tømmedagen. 

 

Afhentning af bundtet pap

Stort pap, som ikke kan være i beholderen, skal slås sammen og bundtes og SKAL stilles ud til skel senest kl. 6.00 på tømmedagen. Bundtet pap bliver altid kun afhentet fra skel (IKKE inde fra din grund). 
Hvis du ikke har en beholder, skal alt dit pap – både stort og småt – slås sammen og bundtes og stilles ud til skel senest kl. 6.00 på tømmedagen.
Du må IKKE lægge dit pap ned i en sæk. Du må til gengæld gerne lægge en masse småt pap ned i en stor papkasse og stille den ud til skel, i stedet for at bundte det.

 

Bestil en beholder til pap

Det er stadig muligt at bestille en beholder til pap på www.hvidovre.dk/affald. Her kan du også læse mere om Affald og Genbrug.