Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ny renovatør og nye tømmedage i genbrugsordningen for haveboliger

30. oktober 2017
I starten af november 2017 overtager M. Larsen Vognmandsfirma A/S tømning af genbrugsbeholdere med plast, papir, glas og metal.

I forbindelse med renovatørskiftet vil der blive ændret i tømmedagene fra mandag den 6. november. Du kan se de nye tømmedage for din adresse fra søndag den 5. november på hvidovre.dk/affald. Hvis du er tilmeldt beskedservice, vil du automatisk få sms eller e-mail ved de nye tømmedage – helt som du plejer.

Hvidovre Kommune arbejder sammen med M. Larsen Vognmandsfirma A/S på, at overgangen vil ske så problemfrit som muligt. I indkøringsperioden vil der dog kunne forekomme lidt flere fejl end normalt. Manglende tømninger mv. kan meldes via vores app eller selvbetjeningsløsning på hjemmesiden – begge dele finder du på hvidovre.dk/affald. 

Hvidovre Kommune ser frem til samarbejdet med den nye renovatør og håber, at borgerne vil tage godt imod det nye mandskab på bilerne.