Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Bliv ”Tryllebundet” i Bymidten

4. september 2017
Plænen ved Risbjerggård lægger grund til årets kunstprojekt ”Tryllebundet” under Vestegnens Kulturuge. Kunstnerduoen Andrea Brasch & Patrick Jarnfelt står for udstillingsrummet i Hvidovre og deres del af det samlede værk hedder ”LOL 2.0”. Flere borgere i Hvidovre lægger ansigt til værket, så det kan være, du møder nogen, du kender i værket på plænen ved Risbjerggård.

- Sidste års kunstprojekt i kulturugen gav os Bakketop Trine og De seks glemte kæmper, som stadig er meget velbesøgte, siger borgmester Helle Adelborg. - Jeg glæder mig til at se, hvordan dette års digitale kunstprojekt bliver modtaget.

Kunstværket ”Tryllebundet” undersøger - sammen med publikum - hvordan maskiner og teknologi kan tryllebinde vores krop og sind. Et lille eventyr fortæller om dette og opfordre alle til at være med og lade sig bevæge af teknologien. Værket består af i alt seks udstillingsrum på Vestegnen. Et udstillingsrum er en container, hvor det enkelte værk bygges i, og containerne bliver dekoreret, så man kan se, at udstillingsrummene hører sammen som et samlet værk.

Brasch & Jarnfelt har tidligere skabt værker, der inviterer til leg, og arbejdet med elementer fra spillets verden for at rykke på vores opfattelses- og bevægelsesmønstre. I Hvidovre skaber duoen udstillingsrummet ”LOL 2.0”, hvor de undersøger, hvordan vi reagerer på smil og latter.

Tryllebundets seks udstillingsrum bliver placeret i centralt i Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Kunstnerne Fred Sapey-Triomphe (FR), Oskar Jakobsen (DK), Wayne Sigel (USA) og duoen Andrea Brasch & Patrick Jarnfelt (DK) står for installationerne. Oskar Jakobsen står også for dekoration af udstillingsrummene. 

Til hver af udstillingsrummene hører en puslespilsbrik – i Hvidovre kan man hente brikken på Hvidovre Hovedbibliotek.  Tager man ruten rundt til alle udstillingsrummene, kan man samle sit eget kunstværk ved at hente brikker på fx biblioteker og kulturhuse i de enkelte kommuner. 

Vestegnens Kulturuge har allieret sig med verdens førende kunsthal for digital kunst i det offentlige rum - DIAS Kunsthal -  til at sammensætte værket og give os indsigt i digital kunst med dens enestående evne til at inddrage og aktivere publikum med de digitale muligheder. Temaet for årets kulturuge er ”Vestegnens Kulturuge på elektrisk grund”, og strømførende kunst var derfor et oplagt valg. Digital kunst understøtter samtidig kulturugens ønske om, at kunstprojektet skal arbejdede med aktuelle strømninger i samfundet, og seneste har debatten om brug og misbrug af digitale muligheder for alvor taget fart.

Ved flere af udstillingsrummene vil man kunne deltage i workshops.
Værket står klar fra kulturugen starter den 8. september til og med skolernes efterårsferie, der slutter den 22. oktober.

Se hele programmet for Vestegnens Kulturuge