Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

To møder om autisme og angst

Ungekontakten og Avedøre Bibliotek sætter fokus på autisme
19. september 2017

En professionel med indsigt i autisme og angst og en ung man med Aspergers syndrom.
I næste uge kan du på to forskellige møder høre om det at leve med autisme.

På Avedøre Bibliotek fortæller psykolog Ea Carøe om autisme, angst og PDA (Patologisk Krav Afvisning). Ea Carøe har tidligere holdt foredrag på biblioteket, og biblioteket opfordrer til, at man kommer i god tid, da hendes sidste foredrag var et tilløbsstykke.
Foredraget henvender sig til pårørende, professionelle og alle andre interesserede
Det er gratis at deltage i Ea Carøes foredrag på tirsdag den 26. september kl. 19.00 på Avedøre Bibliotek.

Torsdag den 28. september kan man få et andet perspektiv på det at leve med autisme, når Ungekontakten får besøg af Mads Korsgaard Poulsen.
Mads er 23 år og har Aspergers syndrom. På mødet vil han fortælle om de udfordringer, han har mødt i barndommen og ungdomslivet. Unge, forældre, professionelle og andre interesserede er velkomne. Det er torsdag den 28. september fra kl. 19-21 i Blytækkerporten 1 i Avedøre. Mødet er det sidste af fire drop-ind møder om autisme, arrangeret af Ungekontakten.