Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Bakketop Trines 1 års fødselsdag

Quark Naturcenter fejrer 1-års fødselsdag for Bakketop Trine på Naturens Dag.
4. september 2017

For 1 år siden kom Bakketop Trine til Avedøre Sletten og satte sig på bakken ved Quark Naturcenter. Det bliver fejret med en fødselsdagsfest for Hvidovres glemte kæmpe.Der vil være lagkage til alle fødselsdagsgæsterne og borgmester Helle Adelborg holder tale for Bakketop Trine. Fødselsdagen starter kl. 11.00 og der vil være workshop med kunstneren Thomas Dambos værksted, hvor du kan prøve at bygge din egen kæmpe - i lille størrelse.

Quark Naturcenter har på dagen åbent fra kl. 11.00 til kl. 15.00 og der er mulighed for at besøge hønsegård og foldene, klappe fårene og høre bierne summe i bistaderne. Der bliver tændt bål, og har du tålmodighed, kan du bage et snobrød.
Klimaambassadørerne har startet et samarbejde med Quark Naturcenter, og de stiller energi-legetøj op, så du kan løbe i energihjulet eller dreje på energihåndtaget og lade din mobiltelefon op. 
Desuden er alle gæster er velkomne at slå sig ned på græsset og nyde deres medbragte mad og drikke.
Kom til Naturens Dag på Quark Naturcenter søndag den 10. september og nyd en dejlig sensommerdag på Avedøresletten.

Fakta
Du finder Quark Naturcenter på adressen Avedøre Tværvej 56 i Hvidovre. Søndag den 10. september kl. 11-15 er der åbent for alle i anledning af Naturens Dag.
Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets mærkedag for naturoplevelser. Formålet er at åbne naturen for børn og voksne. Naturens Dag afholdes hvert år for familier anden søndag i september og for skoler og institutioner i ugen op til.
Følg Quark Naturcenter på Facebook, hvor alle deres offentlige arrangementer bliver annonceret.