Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Droneoverflyvning over Haveforeningen Kystengen

12. april 2017

Hvidovre Kommune vil foretage droneoverflyvning over Haveforeningen Kystengen i perioden fra den 27. april til og med den 4. maj. Der flyves ikke på lørdage og helligdage.
Dronen optager billeder i en højde af 45-60 meter over området. Start og landing med dronen sker uden for haveforeningens område.
Formålet med droneoverflyvningen er at foretage en opmåling af bygninger og bygningernes afstand til skel. Opmålingerne skal bruges til opdatering af BBR.

Området
Dronen vil overflyve området, hvor Haveforeningen Kystengen ligger. Dette område er afgrænset af Kystagerparken, det østlige fortov af Nordre Kystagervej og Engstykkevej 13.
Der vil forekomme situationer, hvor dronen ikke kan foretage korrekt opmåling, og hvor vi derfor er nødt til at måle manuelt på grunden. Disse målingerne vil udelukkende foregå udenfor, så kolonihaveejeren behøver altså ikke at være hjemme. Det er en forudsætning for denne opmåling, at lågen til grunden ikke er låst. 
LLovgrundlaget findes i Bekendtgørelse om flyvning med droner i bymæssigt område (Bekendtgørelse nr. 1.119 af 22. august 2016) § 12, stk. 2 samt BBR-lovens (Lov nr. 1.080 af 5. september 2013) § 3, stk. 2.
Flyvningen gennemføres af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS A/S, hvis ottepropels drone og dronepilot er godkendt som droneoperatør over bebygget område af Trafik- og Byggestyrelsen.