Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Drop-ind møde om social kommunikation med unge med autisme

Torsdag 16. marts inviterer Ungekontakten til møde om unge autisme.
10. marts 2017
Ungdomsårene er besværlige for de fleste unge, men ofte endnu mere for unge med autisme, fordi de har sociale, kommunikative og opmærksomhedsmæssige udfordringer. Der stilles større krav til at kunne begå sig socialt både i den fysiske og i den digitale verden, og der skal træffes valg om fremtiden. 
Det skaber mange situationer, hvor man som forældre blandt andet bliver kommunikativt udfordret, og det kan være svært at vide, hvordan man skal hjælpe sin ung. For hvad gør vi i forhold til unge, hvis sociale fundament fortsat er skrøbeligt og usikkert? Det vil Charlotte og Thomas fra Ungekontakten fortælle om på et møde torsdag 16. marts i Blytækerporten 1. 

”Selvom unge med autisme har vanskeligt ved mentalisering (tanker om, hvad andre tænker og føler, red), kan de godt lære en hel del om social kommunikation, men det kræver, at vi, der er omkring dem, tager opgaven på os for at lære dem det. Det kommer ikke af sig selv,” siger Charlotte Steenberg, som er kontaktperson for unge med autisme i Ungekontakten i Hvidovre Kommune.

På Drop-ind mødet vil Charlotte og Thomas komme ind på, hvordan man kan skabe en bedre dialog med sin teenager med autisme og give nogle konkrete redskaber til at visualisere den sociale kommunikation.

Er du forælder, professionel eller bare interesseret i emnet, er du velkommen til at komme til Drop-ind møde i Ungekontakten.
Torsdag den 16. marts kl. 19-21 Blytækkerporten 1. Tilmelding er ikke nødvendig.