Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Nu kan du søge om midler fra Sundhedspuljen 2017

Social- og Sundhedsudvalget vil i april drøfte hvilke ansøgninger, der skal have del i sundhedspulje
6. februar 2017

Hvidovre Kommunens Sundhedspulje på 472.984 kroner vil i april blive uddelt. Vil man have del i puljen, skal man inden 6. marts 2017 sende en ansøgning af sted til Hvidovre Kommune.

I år gives der støtte til klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner, der udbyder nye eller udbygger eksisterende aktiviteter med fokus på varig forandring og forankring. 
Indsatserne skal henvende sig til Hvidovre-borgere, som ikke er medlem af en forening eller ikke i forvejen er fysisk aktive. Der lægges særligt vægt på indsatser, der inkluderer særlige målgrupper, f.eks. borgere med handicap, psykisk- eller kronisk sygdom.

Hvem kan søge?
Klubber, foreninger, interesseorganisationer og kommunale institutioner

Årets tema
Der kan søges støtte til indsatser, som understøtter følgende temaer i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik:
Sundhed i hverdagen
Støtte til at leve sundt og leve med sygdom

Ansøgningskriterier for Sundhedspuljen 2017

1. Ansøger er en klub, forening, interesseorganisation eller en kommunal institution 
2. Ansøger udbyder en ny aktivitet eller udbygger en eksisterende aktivitet – der vil blive lagt særligt vægt på indsatser, der fokuserer på varig forandring og forankring
3. Ansøgers aktivitet inkluderer foreningsuvante og/eller ikke-aktive borgere – der vil blive lagt særligt vægt på tilbud, der inkluderer særlige målgrupper, f.eks. voksne med handicap, psykisk sygdom eller kronisk sygdom
4. Aktiviteten understøtter temaerne i Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik ”Sundhed i hverdagen” og/eller ”Støtte til at leve sundt og leve med sygdom”

Der kan ikke søges om midler til enkeltpersoner eller anlægsprojekter. Der kan ydermere ikke søges om dækning af lønudgifter til allerede ansatte i Hvidovre Kommune. Bemærk, det er muligt at ansøge midler til aflønning af instruktører fra foreningslivet.
Der lægges der særligt vægt på projekter, der har forankring for øje. Søges der som kommunal institution lægges der særligt vægt på projekter, hvor der er indtænkt samarbejde med klubber/foreninger.

Hvordan søger man?
Udfyld ansøgningsskemaet
Opstil et simpelt budget, der giver oversigt over, hvad pengene skal bruges til (OBS: de ansøgte midler skal være uden moms).

Send din ansøgning til sundhedscentret@hvidovre.dk og marker både ansøgningen og emnefeltet i e-mailen med ”Sundhedspulje 2017”.

VIGTIGT – Hvis I modtager penge fra puljen
Hvis I får tilsagn om støtte fra Sundhedspuljen, skal midlerne være brugt inden 1. november. Ydermere skal I senest d. 1. november indsende kort evaluering (maks. 1 side), samt aflægge regnskab for de brugte midler.

Erfaringerne samles sammen i en kort afrapportering til politikerne om virkningerne af årets indsatser.

Det er en god ide at tænke evalueringen ind allerede nu, så I ansøger om noget, der kan evalueres og som vil inspirere jer og jeres brugere til et sundere liv – også i fremtiden.

I er velkomne til at stille spørgsmål og drøfte ideer til ansøgninger med os i SundhedsCentret på tlf. 36 39 37 37 eller mail sundhedscentret@hvidovre.dk 

Find ansøgningsskemaet her (åbner i et word-dokument)

Læs mere om sundhedspuljen her (åbner i et word-dokument)