Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Nyt rådgivningstilbud til børn og unge i Hvidovre

Headspace åbner i Hvidovre og er klar til at rådgive børn og unge
15. februar 2017

Headspace er navnet på et nyt rådgivningstilbud til børn og unge, som torsdag 23. februar åbner i Hvidovre.
Det er Foreningen Det Sociale Netværk, der står bag den nye headspace-satellit i Hvidovre, som holder åbningsreception 23. februar klokken 13-15, hvor der er åbent for borgere i alle aldre, som ønsker at høre mere mere om det nye rådgivningstilbud.

Der vil ved åbningen være taler ved den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der er protektor og stifter af Det Sociale Netværk/headspace
Danmark.
Desuden vil Hvidovres borgmester Helle Adelborg tale. Derudover vil der være musikalske indslag, lidt lækkerier til ganen og rig mulighed for at hilse på de ansatte og frivillige, se de nye lokaler og lære headspace bedre at kende. Og man vil kunne høre mere om, hvordan samarbejdet kommer til at foregå mellem headspace-satellitten i Hvidovre og headspace Rødovre.
Læs mere om Headspace


Åbningsreception:
Tid: Torsdag den 23. februar 2017 kl. 13:00-15:00
Sted: Hvidovrevej 253, 1. sal, 2650 Hvidovre