Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Afhentning af affald i vinterhalvåret

Husk, at sørge for lys og at rydde sne, så du kan få hentet dit affald
20. januar 2017




 

Belysning

I vinterhalvåret er det vigtigt, at du sørger for, at der er lys på adgangsvejen til dit dagrenovationsstativ og dine genbrugsbeholdere. Der skal også være lys, hvor dit stativ og dine beholdere står. Så kan renovatøren se og betjene stativet/beholderne og undgå at snuble i mørket. Husk, at gamle elsparepærer kan være længe om at nå fuld lysstyrke. Hvis belysningen er styret af en bevægelsessensor og skal tænde, når sensoren registrerer skraldemanden, kan det være en bedre løsning med LED-pærer, der lyser med fuld styrke med det samme.

Hvordan rydder jeg sneen?

I vintervejret skal du rydde adgangsvejen for sne og is og gruse adgangsvejen. Du skal rydde et spor på mindst 90 cm bredde ind til stativ/beholdere. Du skal også sørge for at rydde et hul på mindst 90 cm bredde i snevoldene langs vejen og cykelstien, så renovatøren kan komme igennem med affaldet. Husk også at rydde rundt om stativet, så det kan åbnes helt, og rundt omkring beholderne, så de ikke sidder fast i sneen.

Hvis ikke affaldet bliver hentet

Hvis der er faldet meget sne, eller hvis der er glat, har renovatøren ikke altid mulighed for at hente affald. Når dette sker, kan du bruge en almindelig plastsæk til resten af affaldet. Til genbrug kan du også bruge almindelige plastsække. Renovatøren afhenter automatisk de ekstra sække næste gang, der hentes affald. 

Læs mere om affald i vinterhalvåret på www.hvidovre.dk/affald. Driftssituationen for indsamling af affald kan også følges på www.hvidovre.dk/affald. Du kan også gå direkte til vores film om adgangsveje ved at scanne QR-koden med din smartphone eller tablet.