Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Ungekontakten sætter fokus på autisme

Det første af fire drop-in-møder finder sted på torsdag.
22. november 2016
Ungekontakten i Hvidovre holder 24. november drop-in møde, hvor temaet er Ungdomsliv og autisme. Her vil deltagerne kunne få råd til, hvordan man får et godt ungdomsliv med autisme.
På mødet vil medarbejderne Charlotte Steenberg og Michelle Lauritzen tale om, hvilke krav der stilles til unge med autisme, som skal forholde sig til ting som kropslig udvikling, alkohol og fritidsliv. Samtidig vil forældre til en ung med autisme kunne få vigtig viden om, hvad man kan forvente af sin teenager med autisme, og hvordan man kan hjælpe sit barn i ungdomsårene.
”Vi vil gerne vise, at vi i Ungekontakten kan hjælpe Hvidovres unge med de problemer, de går og kæmper med. Derfor håber vi, at mange vil komme forbi vores drop in-møder,” siger daglig leder Heidi Larsen.
Mødet 24. november er det første i en række af drop-in-møder i Ungekontakten. Til foråret fortsætter møderne med andre relevante emner. 
Ungekontakten er et af Hvidovre Kommunes tilbud til unge og har stor erfaring i at støtte kommunens unge, som har brug for en hjælpende hånd.
Drop-in møderne finder sted på adressen Blytækkerporten 1, Avedøre Stationsby.

Faktaboks: 
Drop-ind møder:
24. november klokken 19-21
Tema: Ungdomsliv og autisme

16. marts 2017 klokken 19-21
Tema: Social kommunikation og dialog
18. maj 2017 klokken 19-21
Tema: Livsmestring – strategier til at kunne tage ejerskab i sit eget liv

28. september 2017 klokken 19-21
Tema: Overgange – fra skole til uddannelse, fra ung til voksen