Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Lær din by at kende efter fyraften

Henover sommeren kan du tage med Forstadsmuseet på fyraftensrundvisninger i Hvidovre og lære mere om byen og dens historie
24. maj 2016

Den sidste torsdag i måneden fra maj til september inviterer Forstadsmuseet på fyraftensrundvisning. Kom med og bliv klogere på Hvidovres mange spændende steder og gode historier.

I år sætter vi fokus på Strandhavekvarteret, Hvidovregade, Hvidovres havne og Grækerkvarteret. Den sidste tur er på cykel, hvor vi også til Brøndby og kommer ud til nogle af Hvidovre og Brøndbys grønne oaser.

Første gang er allerede på torsdag den 26. maj i Strandhavekvarteret, hvor arkivar Anders Aalund blandt meget andet gør os klogere på, hvorfor Strandhaven hedder Strandhaven selv om kvarteret ligger langt fra vandet. Vi mødes ved rundkørslen på Dybenskærvej kl. 17.

Alle turene starter kl. 17 og varer 1½-2 timer. Der er plads til 30 deltagere på hver tur. Turene er gratis, men kræver tilmelding ved ringe til Forstadsmuseet på 36 49 00 30 eller på mail forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk

Læs mere om de andre ture her (nyt vindue)