Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Tag med tilbage til 1800-tallets Hvidovre

Mandag den 11. april kl. 19 byder Hvidovre Lokalhistoriske Selskab på foredrag med Poul Sverrild fra Forstadsmuseet om 1800-tallets Hvidovre
7. april 2016

Hvidovre i 1800-tallet plejer at være historien om traditionelt bondeliv i en landsby, der stadigvæk ikke var ramt af udviklingen. Men i Poul Sverrilds foredrag er 1800-tallets Hvidovre-historie en fortælling om, hvordan byen stille sneg sig ind på landsbyen. Det skete i en udvikling, der først er blevet belyst gennem Pouls seneste arbejder. Foredraget byder på en aften om mennesker, politik, penge og først og fremmest den lokalitet, der er omdrejningspunkt for det hele, Hvidovre. Den tidsmæssige ramme er de 125 år, der gik mellem udskiftningen af gårdene i Hvidovre til indlemmelsen af kommunens østlige dele i København i 1901.

Tilmelding skal ske ved at kontakte Forstadsmuseet på 36490030, eller ved mail til forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk

Der er et begrænset antal pladser.
Sted: Lille Friheden, Lille Friheden 1, 2650 Hvidovre