Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Søndagen bliver magisk på Cirkusmuseet

Søndag den 3. april kl. 12.30 træder magien indenfor på Cirkusmuseet, når tryllekunstner Michael Frederiksen og Cirkusmuseet byder indenfor til Magisk Søndag
31. marts 2016

Som noget helt nyt tilbyder Cirkusmuseet et magisk show for hele familien med en af Danmarks bedste (og sjoveste) tryllekunstnere, Michael Frederiksen. I første omgang foregår Magisk Søndag søndag den 3. april kl.12.30 på Cirkusmuseets 2. sal, og man kan derfor passende opleve Michael Frederiksen fortryllende show efter Cirkusleg.

Efter showet kan du tage en quiz i hånden og gå på opdagelse i museets trylleudstilling. Her er fyldt med spændende rekvisitter og optagelser med f.eks. Truxa og Jørgen Samson, og med lidt god fantasi kan man måske finde en af tryllekunstnernes mange hemmeligheder.

Til Magisk Søndag kan du således både prøve artisteriet på egen krop til Cirkusleg og få en stor trylleoplevelse med i købet. Showet er inkluderet i entréprisen, og der skal ikke reserveres billetter.

Læs mere her (nyt vindue)